Tilbud!

Månedskampagne: BOTOX FULL FACE

Den oprindelige pris var: kr. 3.900,00.Den aktuelle pris er: kr. 2.900,00.

MÅNEDSTILBUD JULI & AUGUST:

3 områder botox + 1 valgfri tillægsområde 2.900,- (SPAR 1.000,-)

Behandlingen skal være udført senest 30 dage fra købsdato.

Varenummer (SKU): M16912 Kategorier: ,

Tilføj varen til din kurv og klik her for at se hvor lidt det bliver om måneden med

De 3 store områder:

Bekymringsrynken
Dette er rynken mellem brynene og bliver også kaldt 11-tals rynken, da der ofte er 2 rynker, der tilsammen ligner et 11-tal. For andre er det bare en enkelt rynke, som f.eks. kan have form som et lyn. Dette er for mange den kraftigste muskel og dybeste rynke, derfor er det den muskel de fleste starter med.

Panderynken
Er typisk den største og mest tydelige rynke. Det er den, eller de, vandrette rynker hen over panden. Det er også en rigtig kraftig rynke, som kan blive permanent og give røde streger i huden, hvis ikke den “holdes nede”.

Smilerynken
Bliver også kaldt kragetæer, da de sidder ved tindingerne på siden af hovedet. De går typisk fra øjnene, ud mod ører og kan ligne lidt fuglefødder.
Den opstår typisk når vi smiler, koncentrerer os, fokuserer på noget småt, eller misser med øjnene mod solen.

eller

V-shape / Tyggemuskel
Man kan vælge at skifte 2 områder ud med behandling af tyggemuskel. Ved at ilægge botox i tyggemusklen, mindsker man kæbepartiet og får en smallere kæbe og dermed en mere feminin ansigtsform.

Tillægsområder – vælg mellem:

  • Øjenbrynsløft
  • Gummysmile
  • Bunnylines
  • Næsebor
  • Næsetip
  • Nedadvendte mundvige
  • Lipflip
  • Rygerynke
  • Hage

Botox er et effektivt lægemiddel til at reducere dynamiske rynker og løfte samt udglatte statiske linjer.
Et typisk Botox-forløb vil foregå således:

  1. Da Botox er et lægemiddel, kræves en indledende screening af klinikkens dermatolog før behandlingen kan udføres.
  2. Efter konsultationen med dermatologen skal der gå 48 timer, før behandlingen kan finde sted. Denne periode giver dig tid til at overveje, om behandlingen er den rette for dig, og til at sikre, at du har en god forståelse for behandlingen.
  3. På behandlingsdagen vil din kosmetiske sygeplejerske gennemgå de områder, der skal behandles.
  4. Før injektionerne rengøres huden med sprit, og der tages et foto til din journal. Selve stikkene kan medføre kortvarig svie, og der kan opstå små hævelser, der ligner myggestik, men de forsvinder inden for 5-10 minutter.
  5. Botox begynder at virke gradvist over de næste dage, og det fulde resultat ses efter 14 dage.
  6. På dette tidspunkt kan det vurderes, om der er behov for en mindre justering, kendt som et “touch up”.
  7. En ny behandling vil typisk være nødvendig efter 3-4 måneder, men gentagne behandlinger kan svække musklerne, hvilket kan forlænge intervallet mellem injektionerne.


Gratis konsultation

Det er ikke altid nemt selv at vurdere hvilken behandling, der er den rette for dig. Derfor kan du altid booke tid til en gratis konsultation hos vores sygeplejerske, der vil anbefale den behandling og eventuelle produkter, der vil give dig det bedste resultat for netop dit udgangspunkt.





Patientinformation


I patientinformationen herunder kan du læse alt hvad du bør vide inden du bestiller tid til din behandling.

Hent som PDF


Botox forhindrer frigivelsen af signalstoffer mellem nerve og muskler. Dette får musklerne til at slappe af. Stoffet er renset for bakterier og er igennem 25 år blevet anvendt til behandling af hovedpine og svedtendens samt til kosmetiske behandlinger.

Med Botox kan man behandle de dynamiske rynker dvs, rynker, der skyldes muskelsammentrækning i huden. Efter injektion med Botox forhindres musklerne i at trække sig sammen og give folder i f.eks. panden eller omkring øjnene. På den måde udglattes huden og samtidig forebygges dannelsen af nye rynker. Følesansen i det behandlede område er uændret.

Botox behandlingen fortages enten af vores sygeplejerske eller hudlæge, som med en meget fin nål injicerer små mængder af Botox i de fine ansigts- eller halsmuskler.
Effekten indtræder gradvist i løbet af 3-8 dage og vil langsomt aftage efter 3-6 måneder. Herefter kan behandlingen gentages. Hvis virkningen ikke er tilstrækkelig eller der er uhensigtsmæssig asymmetri, kan der foretages en ”touch up” behandling efter 14 dage.

Efter behandling med Botox er det vigtigt, at der ikke masseres eller trykkes på det behandlede område i de første 4 timer, så toksinet ikke spredes til andre muskler end de tilsigtede. Der bør ikke anvendes nogen form for make-up de første 4 timer efter behandlingen.

Ved behandling med Botox kan optræde mindre forbigående gener i relation til injektionerne. Disse gener kan være blødning, let rødme, hævelse, blå mærker og kløe. Nogle få oplever hovedpine de første par dage og meget sjældent ses kortvarige, lette influenza-lignende symptomer. Allergiske reaktioner ses i yderst sjældne tilfælde. Sjældent ses hudinfektion i forbindelse med injektionerne. Der er ingen senfølger.
Intensiv brug af Botox i flere områder af ansigtet kan medføre mimikændringer. I underansigtet kan de mimiske muskler omkring munden lammes, så det vanskeliggøres at fløjte og drikke med sugerør.
Alle bivirkninger vil svinde i løbet af 4-6 måneder.

Som for andre lægemidler skal du straks kontakte læge (ring 112) hvis du får besvær med at trække vejret, synke eller tale, efter at du har fået Botox behandling.
Kontakt straks læge (ring 112), hvis du får nældefeber, hævelser, herunder hævelser i ansigtet eller halsen, hvæsende vejrtrækning, bliver omtåget og stakåndet.

Ved alvorlige akutte bivirkninger kontaktes altid 112. Tag kontakt til Privatklinik NOMOs nødtelefon: 31 50 46 06 ved mistanke om øvrige bivirkninger.

Oftest giver behandlingen en flot og tydelig reduktion i de dynamiske linjer. Effekten kan dog variere fra person til person. Nogle skal have større mængder af toksin end andre for at opnå effekt. Ligeledes findes der få personer, som ikke er modtagelige for behandlingen, formentlig fordi de har antistoffer, der neutraliserer toksinets effekt.

Behandlingen gives ikke til gravide, ammende, ved kendt allergi overfor indholdsstoffer i opløsningen (Botulinum toksin, humant albumin, laktose, natrium succinate) eller hvis man har visse sjældne neuromuskulære sygdomme (f.eks. myasteni, eaton lamberts sygdom).
Hvis man indtager medicin af typerne aminoglykosider, kinin eller calciumblokkere kan effekten af Botulinum toksin forstærkes.

Efter at have læst denne information skal patienten have mundtlig information om behandlingen og have mulighed for at stille spørgsmål. Efter forundersøgelse skal patienten have 48 timers betænkningstid, før der gives samtykke til selve behandlingen og denne kan foretages.
Patienten har mulighed for at medbringe en bisidder til både forundersøgelse og behandling.