Filler i hagen kan balancere ansigtets profil, så næser synes mindre, fremskudte læber nedtones og kæbelinjer forstærkes.
kr. 1.400,00
Filler i hagen kan balancere ansigtets profil, så næser synes mindre, fremskudte læber nedtones og kæbelinjer forstærkes.
Tilføj varen til din kurv og klik her for at se hvor lidt det bliver om måneden med
Filler i hagen kan balancere ansigtet og forstærke kæbelinjens kontur. Produktplaceringen giver også en feminin hjerteform set forfra. Fra siden kan filler i hagen bidrage til bedre proportioner, hvis der ses en dominerende næse samt læbe der trækker frem. Projektering af hagen, ses også positivt ved dobbelthager eller “kalkunhalse”.
Hos Privatklinik Nomo udføres alle filler behandlinger af sygeplejersker, med speciale i kosmetisk dermatologi. Se mere ved klik på video.
Hos Klinik NOMO ser vi ofte flere, der har fået opbygget store læber, hvorved proportionere ikke passer til ansigtet. En overlæbe der trækker fremad, giver ofte et udtryk, som mange referer til som et “andenæb”. Filler i hagen kan balancere en sådan dominerende trækning.
Skulle næsen være stor samt fremskudt, kan produkt i hagen medvirke til en bedre profil, så næsen synes mindre, og på samme tid kan behandlingen laves sådan, at hagen ikke synes større forfra.
Ved aldersdegeneration ændres vores muskulatur i ansigtet, og ved hagens område vil man kunne se, at dennes længde fra underlæbe til hage bliver kortere. Dette skyldes ændringer af musklernes trækning og det faktum, at overlæben “falder tungere.”
En forlængelse af hagen i dette område kan skabe en bedre balance i underansigtet, så dette ikke ses sammenklemt. Ligeledes kan filleren ved aktive hagemuskler udglatte huller i hagen, der fremkommer pga. musklernes trækninger.
Flere patienter har også en dyb rynke mellem underlæbe og hagen som kaldes “Mental Crease.” Denne linje kan både glattes ud med filler, og på samme tid afstivnes det indad trukne område, hvilket giver en positiv effekt på en tung nedfalden underlæbe.
V-shape er blevet populært gennem årene, og denne behandling kan give særdeles fine resultater for den, der ønsker at slanke sit ansigt samt skabe definition.
Behandlingen består af Botox i kæberne, for at reducere og slanke kæbens maskuline muskulatur, men også her kombineres med filler i hagen, for at forlænge og feminisere ansigtet.
En kløft i hagen kan være charmerende og særligt hos mænd. Dette træk ønskes dog ofte reduceret eller fjernet af kvinder. En hagekløft må oftest bygges væk over flere gange, men der bruges ofte en beskeden mængde produkt hertil.
Til en generel hageforstørrelse anvendes der 0,5 – 1,5 ml Juvéderm filler.
Hos Klinik NOMO opdeler vi en behandling med filler i hagen i 6 kategorier, der gør det nemmere for dig som patient, at tolke hvilken form for behandling du måtte ønske:
Juvederm filler i hagen hos Privatklinik NOMO:
Ikke-permanente fillers består af en gel af samme type hyaluronsyre, som forekommer naturligt i kroppens bindevæv. De forskellige ikke-permanente fillers adskiller sig ved gelens viskositet og hvorvidt, der er andet end hyaluronsyre blandet i.
De tykkeste fillers anvendes til fyldning af kinder. De næst tykkeste fillers bruges til dybere furer f.eks. furen fra næse til mundvigen. Endelig findes der helt fine fillers specielt til læberne.
Hvordan virker ikke-permanente fillers?
Med alderen reduceres mængden af hyaluronsyre i huden, og derfor bliver huden slappere. Når ikke- permanente fillers sprøjtes ind i folder og furer udfyldes og afglattes disse, fordi gelen giver ny volumen og spændstighed i huden.
Gelen integreres med det omgivende væv, og da der er en løbende omsætning af hyaluronsyre i huden, vil effekten aftage efterhånden.
Hvordan udføres behandlingen?
Behandlingen fortages enten af vores sygeplejerske eller hudlæge, som med en meget fin nål injicerer små mængder af ikke-permanente fillers på det pågældende område.
Effekten giver hel eller delvis udglatning af furer og folder i huden. Ved behandling i læber forstørres disse ved udfyldning med filler. Endvidere kan gelen anvendes til at forme læberne efter patientens ønske. Effektens holdbarhed varierer efter den enkelte patients hudstruktur og blodcirkulation.
Effekten vil normalt aftage langsomt efter 4-6 måneder i læber og efter 6 måneder i øvrige områder. 2-4 uger efter behandlingen har filleren tilpasset sig i vævet, og først da er det muligt eventuelt at behandle yderligere med filler på samme sted, hvis der er behov for dette.
Kombination med filler og Botulinum Toksin giver ofte et optimalt resultat i forhold til reducering af rynker.
Efter behandling med filler
Umiddelbart efter behandlingen vil huden reagere på filleren og fremstå moderat hævet, rød og øm. Denne reaktion forsvinder i løbet af et par dage. Der bør ikke anvendes nogen form for make-up det første døgn efter behandlingen.
Bivirkninger og forholdsregler ved Filler
Da hyaluronsyre binder væske, vil behandlingen medføre en væsentlig hævelse i dagene efter. Der kan forekomme blå mærker, ømhed og rødmen efter injektionerne, som vil forsvinde efter en uge.
Sjældent ses hudinfektion ved indstiksstederne.
Forkølelsessår (herpes) kan reaktiveres af behandlingen og enkelte kan få et bumselignende udslæt i det behandlede område. Til tider kan der føles lidt ujævnheder i det behandlede område eller området kan fremtræde overkorrigeret. Dette svinder gradvist i takt med, at filleren forsvinder.
Meget sjældent kan der dannes langvarig rødme og bindevævsknuder i huden (granulomer), som kan kræve behandling med antibiotika. Endvidere kan der meget sjældent opstå komplikationer til behandlingen i form af hel eller delvis tillukning af blodforsyningen til et hudområde i forbindelse med at der injiceres ikke-permanent filler.
Der er på verdensplan beskrevet enkelte tilfælde af pludselig opstået blindhed efter behandling med filler. I nogle tilfælde, f.eks. ved ovennævnte bivirkninger og komplikationer, kan det være nødvendigt at bruge hyaluronidase til at fjerne filleren.
Tag kontakt til Klinik Nomo ved mistanke om disse bivirkninger. Hvis der ikke opnås kontakt til klinikken uden for klinikkens åbningstid kontaktes vagtlæge. Ved alvorlige akutte bivirkninger kontaktes straks 112.
Behandlingen gives ikke til gravide, ammende eller til patienter med kendt allergi overfor indholdsstoffer i filler.
Udfyld dine oplysninger, og vi kontakter dig indenfor 24 timer.
Hos Privatklinik NOMO vil vi altid prioritere at bevare din naturlige mimik og personlige ansigtstræk. Før din første Botox behandling hos Privatklinik NOMO er en konsultation hos vores læge lovpligtigt og skal foregå mindst 48 timer før første behandling.
JUVÉDERM® er verdens førende varemærke inden for fillers med hyaluronsyre (HA). Baseret på studier foretaget af pleje- og sundhedspersonale med deltagelse af over 1000 specialister fra de 13 største æstetikmarkeder i verden.
Juvéderms filler varianter indeholder lidokain (en lokal bedøvelse), som reducerer smerten markant under samt efter behandlingen.
Til særligt følsomme områder (som læberne), kan vi tilbyde ekstra bedøvelse. For optimal effekt af bedøvelsen, skal det dog have lov at virke i 30 min. Derfor anbefaler vi, at man møder op i klinikken en halv time før den bookede tid.
Der er mange muligheder for anvendelse af Juvéderm filler. Vores ældre patientgrupper, ønsker ofte at løfte ansigtet med vævsfylder, for at give volume, de steder hvor vævet er reduceret gennem tid. Filler kan dog også anvendes til “design” af ansigtet og man kan skabe smukke markeringer og vævsopbygninger med filler.
Vi tager altid udgangspunkt i vor patienters ønske og de anatomiske problemstillinger, for bedste resultat.
Vi behandler aldrig ud fra standardiserede skabeloner, men sørger for at analysere vor patienters unikke træk, så der kreeres resultater, hvor æstetik er i fokus.
Oftest giver vores behandlinger med filler en flot og tydelig reduktion af rynker og volumetab, samt tilfredshed ved forstørrende designs. Vores succesrate af disse behandlinger er høj og med vores profesionelle tilgang til kosmetisk medicin, ser vi frem til at hjælpe dig.
Vi tilbyder et stort udvalg af professionelle hjemmeprodukter til at holde din hud smuk. Du har også mulighed for at købe på afbetaling med Viabill.
Hos Privatklinik NOMO udføres en behandling med Juvéderm filler af vores sygeplejersker med speciale i kosmetiske behandlinger. Vi har mange års erfaring, samt træning indenfor æstetisk Anti-aging, komplikationstræning samt nåleskrækshåndtering.
Hos NOMO har vi nøje udvalgt vor faglige medarbejdere ud fra disse kriterier. Det er essentielt for os, at du som patient modtager en tryg samt æstetisk behandlings tilgang for et optimeret resultat.
Inden behandlingens udførelse, kræves en konsultation minimum 48 timer forinden.
Konsultationen er et lovkrav, hvor det sikres at du som patient, er indforstået med fillers virkning/bivirkning.
På selve dagen vil din behandler lave en sundhedsfaglig screening af dig.
Historik af sygdom, evt. medicin indtag, allergi, samt nåleskræk er væsenlige ting som drøftes og du skal som patient, være velkommen til at medbringe en bisidder.
Ved konsultationens afslutning vil du modtage din skriftlige patientinformation, som bedes gennemlæses. Ved eventuelle spørgsmål eller tvivl hertil, er man altid velkommen til at kontakte klinikken for råd.
Min. 48 timer efter din konsultation kan du aktivt modtage behandling hos Privatklinik NOMO.
Ved ankomst modtages du af klinikkens receptionist. Såfremt man skal behandles et sted i ansigtet, hvor smertetærsklen er lav, vil hun være dig behjælpelig med påførelse af en bedøvende creme. Hvorvidt denne er nødvendig, drøftes med din sygeplejeske forinden. Vi beder alle patienter møde 30 min. før behandlingstid, for optimal bedøvelse.
Ved behandling afsprittes dit ansigt grundigt. Der tages før / efter fotos, og ud fra disse drøftes dit design med filler. Det er vigtigt for os, at individualisere og herfor behandler vi aldrig ud fra standardiserede skabelonen, men derimod dig som individ. Ved enighed igangsættes injektionen og det sikres at du har fundet ro og føler bekvemmelighed i situationen.
Ved givning af filler, kan der forekomme blå mærker ved injektionsområderne. Disse foretager sig typisk i løbet af 3-14 dage. For at undgå svære blå mærker, rådes det at holde sig fra blodfortyndende midler 1 uge forinden behandlingen, samt 48 timer efter. Der kan forekomme hævelse efter filler givning. Særlig lipfiller er et område, hvor dette ses mere udbredt. Hævelses tilstanden varer typisk 3-7 dage.
For at undgå eventuel infektion frarådes brug af særlige cremer samt make-up, 4-24 timer efter. Varme samt motion kan yder mere være medvirkende til, at forværre hævelse. Man bør derfor fraholde sig dette, det første 1-2 døgn.
Som patient kan det være angstprovokerende at få sin første injektionsbehandling. Skulle der opstå tvivl eller spørgsmål ved hjemkomst, står vi som team altid klar. Vores ansvarlige sygeplejerske kan alle timer i døgnet kontaktes på sin nødstelefon, ved eventuelle bivirkninger eller blot nervøsitet.
Vi ser frem til at modtage dig hos Privatklinik NOMO.
Hun er perfektionist, når det kommer til sit arbejde. Hun er først tilfreds, når hun har opnået det bedste resultat og kunden er glad. Hun er altid ærlig og realistisk i sine vurderinger i forhold til, hvad der er bedst for den enkelte kunde, for at opnå et æstetisk, naturligt og friskere udseende.
Du kan møde Signe her:
#frederiksberg #roskilde