Tilbud

Klippekort – 7 for 5

kr. 2.500,00kr. 9.500,00

Ved hjælp af laserbehandling, kan man fjerne uønskede hår permanent. Ved hjælp af laserens lys ødelægges den enkelte hårsæk, således at den ikke længere kan gro nye hår. Derfor kaldes denne behandling for permanent hårfjerning.
HUSK – Ved behandling af flere områder på samme dag, betaler du fuld pris for det største område og derefter 50% på alle de resterende.

Klippekort – her får du 7 behandlinger, men betaler kun for 5:

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: , , Tag:

Tilføj varen til din kurv og klik her for at se hvor lidt det bliver om måneden med


Gratis konsultation

Det er ikke altid nemt selv at vurdere hvilken behandling, der er den rette for dig. Derfor kan du altid booke tid til en gratis konsultation hos vores sygeplejerske, der vil anbefale den behandling og eventuelle produkter, der vil give dig det bedste resultat for netop dit udgangspunkt.



Bestil tid

Gratis konsultation




Patientinformation


I patientinformationen herunder kan du læse alt hvad du bør vide inden du bestiller tid til din behandling.

Hent som PDF


Det behårede område belyses med kraftige lysglimt, der omdannes til varme i mørke hår. Varmen bredes ud til hårsækkene, så disse ødelægges. Kun en del af hårsækkene rammes på samme tid, og derfor påregnes flere behandlinger for at ramme alle hårsækkene. Som oftest påregnes 4-6 behandlinger med 1-2 måneders mellemrum.
Hår gennemløber 3 faser: vækstfase, hvilefase og afstødningsfase. Der opnås varig hårreduktion af mørke hår, som er i vækstfase. Alle hår er dog ikke i samme fase på samme tid, og derfor vil resultatet af behandlingen variere fra gang til gang. Af samme grund kan alle hår heller ikke fjernes fuldstændig, men mængden af mørke hår vil reduceres med varigt resultat.
Laserens lys absorberes af det mørke farvestof i håret i hårsækken. Denne opvarmes og går til grunde. Derfor kan lyse og røde hår ikke behandles med denne type laser.

Før behandlingen skal det pågældende område barberes samme morgen. Det er nemlig ikke selve hårene men derimod hårsækkene nede i huden, der behandles. Det er meget vigtigt, at hårene ikke er fjernet med voks eller pincet, men at de udelukkende er barberet væk med en skraber. På den måde er de stadig synlige for IPL maskinen i underhuden.
Der må ikke solbades 2 måneder forud for behandling og der skal bruges høj solfaktor ved ophold udendørs. Huden må hverken være solbrun eller farvet med selvbruner da dette øger risikoen for bivirkninger.

Huden reagerer ved at blive rød og varm lige efter behandlingen og det fornemmes ofte som en mild solskoldning. Hos enkelte patienter kan opstå mindre hævelser i huden, som kan vare op til 3 døgn.
Det behandlede område skal vaskes forsigtigt med vand og sæbe én gang dagligt. Patienten bør anvende højeste solfaktor ved solbadning de næste 2 måneder efter behandlingen er foretaget.

Hos nogle patienter kan opstå væskeophobninger i det behandlede område. Væsken vil forsvinde i løbet af et par dage. I sjældne tilfælde kan forekomme en forbrænding. Dette kan give små sår, som forsvinder, når disse heles.
Der kan endvidere forekomme pigmentforstyrrelser på de behandlede områder, således at huden efterlades med lysere eller mørkere farve, end resten af huden og i værste fald ar. Denne risiko er størst, hvis patienten er mørk i huden eller har solbadet kort forinden.
IPL kan ikke bruges til behandling af mørke hudtyper (hudtype 5-6) af hensyn til risikoen for bivirkninger. Behandling af mørk hudfarve (type 3-4) medfører også betydeligt øget risiko for varige pigmentændringer og frarådes.

Behandlingen virker bedst på lys hud og mørke hår, hvor effekten ofte vil have god effekt med varig hår reduktion. Helt lyse og røde hår kan som regel ikke behandles.


Online booking

Bestil tid her