Privatklinik NOMOs

værdier & mission

I Privatklinik NOMO har vi høje krav til os selv og vores team. Det kommer dig til gode. Derfor har vi formuleret et værdisæt, som vi gør alt hvad vi kan for at efterleve.


Alle vores behandlere er læger eller sygeplejersker

Kosmetiske behandlinger er et håndværk. Det er et håndværk man skal have respekt for og derfor vigtigt kun at overlade dette håndværk til erfarne og kompromisløse behandlere, som er eksperter i at kombinere de forskellige behandlingstyper. Derfor er alle vores behandlere specialuddannede læger, kosmetiske sygeplejersker eller hudterapeut. Vi tager vores håndværk alvorligt.

Kvalitet og troværdighed er i fokus

Kerneværdier for os er troværdighed og kvalitet, som vi mener går hånd i hånd. Og lad os ej forglemme skønheden – hvem har ikke lyst til at stå op om morgenen og på et splitsekund blive forvandlet til den bedste udgave af sig selv? Vi vil være med til at gøre hverdagen lettere.

Flere og flere vælger at benytte sig af rynkereducerende og æstetiske behandlinger i jagten på at blive en friskere og smukkere udgave af sig selv. Og for rigtig mange er det blevet en del af deres daglige skønhedsrutine. Hos NOMO sætter vi kunden i fokus. Vi tager udgangspunkt i kundens ønsker og du vil opleve æstetikken i vores rådgivning. For at finde frem til den helt rigtig behandling, tilbyder vi gratis konsultation, hvor vi giver os god tid til at drøfte dine ønsker og muligheder.

Grundlag

Privatklinik NOMO er en virksomhed, som er grundlagt ud af passion. En passion for skønhed.
Hos NOMO tror vi på, at skønhed er noget alle skal have adgang til og lov til at prioritere.

Mission

Som kunde skal du have en positiv oplevelse. Gennem et trygt forløb, finder vi sammen den bedste løsning. Vi tager udgangspunkt i den enkelte, da vores mål er at hjælpe dig med at blive den bedste udgave af sig selv. Vi er perfektionister og du kan derfor opleve at vi måske rådgiver dig til noget andet end det du selv havde tænkt. Vi har øje for hvad der klæder dig og har æstetikken i højsæde.

NOMO STÅR FOR NORDIC MODESTY

Vores grundlæggende værdi og æstetik er den nordiske beskedenhed, Nordic Modesty. Det dikteres både af vores egen stil, og er samtidig vores løfte til dig. Vi mener nemlig at en succesfuld kosmetisk behandling er den som ingen opdager, og som ikke ser “lavet” ud.


Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Privatklinik NOMO